- 10 timer siden - 21:00
Bronze i Riga
Et sparsomt fremmøde i Riga gjorde, at Smilla måtte gå en vægtklasse op for at få kampe. I -44 kg stod der tre piger mellem Smilla og guldet.
Første modstander var en tysk pige. Trods flere fejl tog Smilla sikkert første runde. Anden runde var lidt mere jævnbyrdigt, men Smilla fik en del spark ind på vesten, hvilket gav hende sejren.
I semifinalen stod klassens 1. seedede pige fra Litauen, Liepa Indrikonyte. Kort inde i kampen fik Liepa et hovedspark ind på Smilla og fulgte dernæst op med et spark til vesten. Bagud med fem point nåede Smilla desværre ikke at komme tilbage i runden. I anden runde virkede ingen af Smillas normale teknikker. Først til sidst lykkedes det at få litaueren på defensiven. Men da var det for sent.
Smilla tog bronze og Liepa tog overbevisende guldt i den efterfølgende finale.