• søndag, 31. maj 2026 - 20:20

Grand Prix i Sofia

Lige før og næsten. 

Søndag den 31. maj var ambitionen for Smilla at tage en medalje ved Grand Prix-turneringen i Sofia. Smilla blev vanen tro udtaget til kontrolvejning samtidig med, at hun skulle kæmpe første kamp på bane 1. Kontrolejningen blev overstået og efter en kort opvarmning stod hun klar mod en høj, italiensk pige, Naomi. Italieren kom med tre sejre og en kvartfinale i bagagen fra VM, så Smilla var klar over, at det ville blive en svær kamp. 

Om det var den korte opvejning eller nerver vides ikke. Men fakta var, at første runde gik til italieren. I anden runde kom Smilla stærkt tilbage og tog runden.Så tredje runde var en realitet. Her viste Smilla overskud og sendte dermed Naomi hjem. 

I kvartfinalen stod den 4. seedede Elli fra Cyperen. I stil med den forrige kamp, tabte Smilla første runde, men kom stærkt igen i anden runde, hvor Elli blev presset helt i bund. Efter bl.a. et dvit chagi og hovedspark tog Smilla runden komfortabelt. Tredje runde blev en lidt anden historie. Pigerne fulgtes ad til 8 - 8, men med få sekunder igen kom Elli på 10 - 8. Trods massivt pres kunne Smilla ikke nå at få de to point, som en sejr krævede.

Så deværre ingen medalje og kvalifikation til Grand Prix Finals i denne omgang. Men det blev da til en håndfuld point til Europa-ranglisten, hvor Smilla rykkede op på en delt 54. plads.