Velkommen til Holbæk Musool Taekwondo

Velkommen til Holbæk Musool Taekwondo Skole med kampkunstens værdier i behold. Vi er en  ung og dynamisk Taekwondo klub med fokus på både kamp- og teknik-delen, herunder retningslinjerne for Kukkiwon og den selvforsvar som allerede ligger i Taekwondo.

Alle dem der vil have mere kendskab til Taekwondo, kan være med, som et tilbud i Holbæk og omegn.

Grundprincipper for Taekwondo Filosofi. 
Taekwondo er formet af tre grundværdier, som tilsammen former Taekwondo’s identitet. De tre grundværdier kan overordnet betegnes ved de tekniske færdigheder (Musool), kunstriske grundværdier (Muyae) og de filosofiske grundværdier (Mudo)

Træningen vil være tilpasset den enkelte udøver, og der startes forsigtigt op, så muskler og led ikke bliver overanstrengt. Tilsvarende bygger vi langsomt op med passende opvarmning og øvelser målrettet mod ”voksne mennesker”, og opmærksomhed rettet mod at undgå skader.

For at blive medlem udfyld "Bliv medlem"

Seneste nyheder

European Gran Prix Final

Fredag den 13. december havde de bedste taekwondokæmpere fra Europa-ranglisten sat hinanden stævne i Bukarest.

Fra Musool Taekwondo Klub deltog 13-årige Smilla Johansen i kadet, dvs. under 15 år, i vægtklassen -29 kg.

Første modstander var en spansk pige, Eva Navarro. Det lykkedes Smilla at lukke godt ned for hendes angreb, og da Smilla samtidig fik et hovedspark og flere spark ind på kroppen af Eva, tog hun sikkert første runde. En kamp skal dog afgøres bedst af tre runder, hvorfor 2. runde kunne blive afgørende. Og det blev den. Der var aldrig tvivl om resultatet, og Smilla tog runden og dermed kampen overbevisende. 

I semifinalen ventede puljens 1. seedede pige, Paula Groene, fra Tyskland. 1. runde var tæt og ved stillingen 4 - 4 med 6 sekunder igen, fik Smilla en advarsel, hvilket gav Paula et point. Så Smilla måtte se sig slået i første runde 5 - 4. I anden runde var Paula mere afventende, hvilket gjorde, at Smilla måtte længere frem. Desværre resulterede det i nogle åbninger, som Paula udnyttede, og da Smilla samtidig forstuede foden og ikke fik point for tre hovedspark, var resultatet en realitet. Ingen finaleplads til Smilla i denne omgang.

Elena Mihaljcic fra Serbien, seedet 3, ventede dog 30 minutter efter i Bronze-kampen. Det efterlod ingen tid til at dvæle ved nederlaget. På trods af en forstuvet fod kom Smilla godt fra start og tog 1. runde 6 - 4. Presset blev opretholdt i 2. runde, og serberen kunne intet stille op og måtte grændende konstatere, at resultattavle til sidst sagde: Smilla 8 og Elena 0.

Selvom Smilla kom efter guldet, var det en glad pige, som senere på aftenen fik overrakt bronzemedaljen af præsidenten for det rumænske taekwondoforbund og kunne humpe tilbage til hotellet.


Kadet-EM i Albanien

Russiske taekwondokæmpere er en gåde, pakket ind i et mysterie gemt i et enigma. Det er ikke helt ordret citeret, men det var intet mindre end hvad Smilla stod over for ved sin første kamp til EM i Tirana. Modstanderen, russiske Mariia Lolenko, var for os og Google et fuldstændigt, ubeskrevet blad.

Første runde gik efter planen. Et hurtigt foreste ben til hovedet og 3 - 0 til Smilla. Herefter fulgtes de to piger ad, men til sidst trak Smilla det længste strå og tog runden 9 - 8. 

I anden runde trak russeren fra Smilla og vandt runden sikkert 12 - 4. Så kampen skulle afgøres i tredje runde. Russeren kom hurtigt på 5 - 0, Smilla svarede igen med et spark til vesten. 5 - 2 med kort tid igen. Desværre for Smilla var kræfterne brugt op. Meget lidt træning op til EM pga. et længere sygdomsforløb blev udslaget, og Smilla måtte se sig slået.

Lolenko gik hele vejen til finalen, hvor hun undervejs pointgappede Nyah Cannon, seedet 4 og overbevisende slog franske Telia Brunet, seedet 1. Men det var ingen trøst for Smilla, hvis mål hele tiden var at få en medalje med hjem.


TVBB Masters

Musool Taekwondoklubs fire kadet- og seniorkæmpere glimmrede i weekenden ved årets TVBB Masters i Falkensee nær Berlin 🇩🇪

Turneringen var sidste forberelse inden EM og de danske mesterskaber hhv. den 8. og 9. november.

2 x🥇(Guld, en senior og en kadet)

1 x🥈(Sølv, en kadet)

1 x 🏅(QF, kadet)


International Taekwondo Smiley Camp

Efter en lang sommerferie stod den på træningslejr i Belgien med ca. 100 deltagere, hvoraf de fleste var børn og kadetter. Fra Musool deltog Smilla og havde nogle lærerige dage med to lange træningspas om dagen med fokus på kamp. På tredjedagen fik lejren besøg af ingen ringere end Sarah Chaâri, verdensmesteren og OL bronze-vinderen i -67 kg, hvilket gav mulighed for både fotosessions og sparring. Men med en højdeforskel på 45 cm, valgte Smilla at springe over både foto og sparring med Sarah!

Da lejren foregik i skoletiden blev der lagt lidt historieundervisning ind i form af et besøg til Waterloo og det tilknyttede museum, hvilket resulterede i, at Smilla rent faktisk lærte, at Waterloo ikke kun er en sang på TikTok?!  


Følg os på Facebook

Kadet-EM 2024