Bestyrelsens beretning 2016

2016 har budt på flere af taekwondo verdens værdier og udfordringer, og også bragt disse helt ind i hverdagen for en lille klub som vores.

Årets største aktivitet har selvfølgelig været træning, det første hele år i vores ”nye” lokaler, og det har været en fornøjelse at følge med fra sidelinjen som formand og se engagementet fra både trænere og udøvere være højt og kvaliteten i træningen er som altid i den absolut bedste ende her i Danmark.

På medlems siden har der været lidt status Q, der er kommet lidt og gået lidt, vi tæller pt. Lige omkring 20 medlemmer, det er ikke mange, men til gengæld er største parten aktive, og det er langt vigtigere end at have en masse medlemmer som ikke bidrager til fællesskabet.

En anden aktivitet som var ny i vores klub var et fælles område med telt på sommerlejren, et flot initiativ, som initiativtagerne skal have ros for, og mon ikke bestyrelsen kan finde penge i budgettet til hjælp til at gøre det endnu bedre i 2017

Som altid, fristes man at sige, så har vi føjet nogle højdan og dan grader til i klubben i 2016, ikke mindre end 15 dangrader blev det til i 16, fordelt på 3×4.dan-1×2.dan/poom og 1xførste dan/poom. Faktisk er der flere dangrader i klubben end medlemmer, 44 dangrader, et snit på 3,3 dan pr. Sort bælte. Det fortæller lidt om hvor højt et nivaeu vores lille klub har, og det skal i alle være stolte af.

Der er også blevet afholdt flere rigtig flotte kup gradueringer i 16, og jeg er ikke i tvivl om at flere af dem kommer tæt på den magiske dangrad i 17

Selv om vi er en lille klub kom vi i 16 til at mærke de udfordringer som dansk taekwondo står med, helt tæt på endda, 16 blev året hvor der blev skiftet ud i trænerstaben for landsholdet i DtaF, et sted hvor vi har flere medlemmer i truppen. Finn Buchardt blev gået som landstræner af DtaF, sammen med resten af de assisterende landstrænere, og på en måde som tydeligt viser at DtaF står overfor store udfordringer på talent og elite området.

Vi skal dog glæde os over at vi nu har Finn tilbage for ”fuld tid” i klubben og jeg er sikker på at Finn vil ligge et lige så stort engagement i klubbens talenter som altid og lade resultaterne tale deres eget sprog og bevise at det var en fejl at fyre ham.

Vi har igen været repræsenteret på den internationale scene med 2 udøvere og 1 træner ved VM, og leveret meget flotte resultater nationalt, vi håber at kampdelen i klubben stille og roligt også kan bygge sig op til at være et sundt stævneaktiv i klubben, med Murat i spidsen J

Skal vi se ind i 2017 så har klubben økonomi til at foretage nogle investeringer i noget stærkt tiltrængt trænings udstyr, koteletter, puder etc. Og forhåbentlig vil 17 også være året hvor vi kan få lov at tage nogle flere lokaler i brug og på sigt etablere omkædning eller lign. Det vil ihvertfald være bestyrelsens primære opgave i 17 at fremskynde den proces.

Dette er slut på bestyrelsens beretning.